Asbest

 

Muusfoto IMG 1255 175X282

Materialeprøver

Hvis der er mistanke om asbest i bygningsmaterialer, f.eks. før eller i forbindelse med renovering, kan der udtages og indsendes materialeprøver til laboratorieanalyse.

Ved mikroskopering med et polarisations mikroskop kan det konstateres, om der er asbestfibre i prøven. Der kan også gives en relativ vurdering af mængden, samt fastslås hvilken asbest (f.eks. Chrysotil, Amosit eller Crocidolit) der er tale om.


Geltapeprøver

Geltapeprøve er en hurtig, enkel og praktisk metode til at registrere om der er asbestfibre på en overflade. Metoden kan f.eks. anvendes til kontrol efter asbestsanering/ -rengøring eller til kontrol/vurdering af, om der er sket spredning af fibre i fobindelse med nedbrydning af asbestholdige bygningsdele.

Prøven tages med specialudviklet geltape, hvorpå man opsamler støv fra overflader. Ved mikroskopering med et polarisations mikroskop kan det konstateres,om der er asbestfibre på geltapen. Der kan også gives en relativ vurdering af mængden, samt fastslås hvilken slags asbest (f.eks. Chrysotil, Amosit eller Crocidolit) der er tale om.