Hvem er vi

Goritas bygningsundersøgelser er en uvildig rådgivningsvirksomhed, der kombinerer biologisk, kemisk og byggeteknisk viden.

 

Vores mål er at levere undersøgelser, analyser og rådgivning på højeste faglige niveau, og kommunikere det på en forståelig og let anvendelig måde. Vi arbejder til gavn for bygninger og mennesker. Vi har en byggeteknisk indgangsvinkel, og er praktisk orienterede, både ved undersøgelser og ved udarbejdelse af rapporter.

 

Laboratorieanalyser udføres på vort eget laboratorium, der ligeledes sikrer, at vore bygningsundersøgere altid besidder den nødvendige biologiske/kemiske viden. Goritas har gennem mange års seriøst arbejde opnået bred accept som uafhængige og uvildige eksperter. Opretholdelse af denne uvildighed er helt afgørende, da vore konklusioner ofte kan have stor betydning for de berørte parter. 

Historie

Goritas har sine rødder i træbeskyttelsesvirksomheden Gori. Goritas blev etableret i 1984 som et datterselskab i Gori-koncernen. Navnet var dengang Goritas Classification, og senere blev det ændret til Goritas international as. Hovedkontoret lå på Gori-fabrikken i Kolding, og vi havde desuden kontor i Nyhavn.

I 1991 blev Gori solgt, og Goritas blev dermed adskilt fra træbeskyttelsesvirksomheden. Goritas var nu en del af en lille koncern ejet af Niels Oluf Ehrenskjöld, som havde opbygget varemærket og virksomheden Gori. Niels Oluf var en kreativ og dynamisk mand med mange planer og idéer, der ikke altid lykkedes. På 3 år havde han brugt de 300 mio. kr han fik for salget af Gori, og han måtte derfor sælge Goritas.

Siden 1994 har Goritas været en del af Leif Hansen Gruppen, først som en afdeling under Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, og fra 2006 som et selvstændigt aktieselskab. Det var den nu afdøde Flemming Leif Hansen, der så mulighederne i Goritas, og i synergierne med gruppens andre aktiviteter.

 

I 2009 blev gruppens største selskab Leif Hansen Rådgivende ingeniører fusioneret med Orbicon. Leif Hansen gruppen består i dag af Goritas, Cunningham Lindsey Leif Hansen, Bygge- og Miljøteknik, Housecenter og Leif Hansen Byggeherrerådgivning.

Organisation og ejerskab

Goritas ledes af Adm. direktør Jens Kornum, som startede i Goritas som nyuddannet civilingeniør i 1988. Jens Kornum har udført et utal af bygningsundersøgelser gennem årene, og er desuden en meget rutineret underviser ved egne og eksterne kurser.

 

Vicedirektør Angela Steinfurth har ansvaret for laboratoriet i Kolding. Angela startede også i Goritas i 1988, headhuntet fra Tyskland, hvor hun netop var blevet færdig med sin uddannelse som Diplomholzwirt. Angelas faglige kompetencer er højt respekteret i både Danmark og Tyskland, hvor hun er en væsentlig aktør ved konferencer og i faglige foreninger.

 

Goritas har afdelinger i Ballerup (hovedkontor) og i Kolding (Laboratorium).

 

Fra kontoret i Ballerup foretager Svend Blicher Jepsen, Søren Brandstrup, Kim Falke Engelhardt, Bjarni Lamhauge, Casper Pold og Henrik Maischnack undersøgelser i København, på Sjælland, på Lolland/Falster, på Fyn og på Bornholm. Sekretær Trine Reich Olsen tager sig af det administrative i Ballerup.

 

På laboratoriet i Kolding udføres laboratorieanalyser af Angela Steinfurth, Sys Arpe, Mette Lund Schmidt, Sanne Rhode Pedersen og Lena F. Hanspach. Fra kontoret i Kolding udfører Jørgen Lange, Claus Ørum og afdelingsleder, byg Dennis Rugtved Thomsen desuden bygningsundersøgelser på Fyn og i Jylland.

 

Goritas A/S ejes primært af Leif Hansen Gruppen ApS. Desuden har Jens Kornum og Angela Steinfurth aktieposter. Goritas er en del af Leif Hansen Gruppen, som yderligere omfatter Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S, Bygge- og Miljøteknik A/S, Housecenter og Leif Hansen Byggeherrerådgivning.

 

De 5 virksomheder har i alt ca. 80 medarbejdere, og besidder samlet en helt enestående viden om bygningsskader.

Vil du vide mere ?.

 Vil du vide mere, så kontakt os på telefon eller mail, eller klik videre i en af boksene til højre.