Nyheder

  • Med baggrund i en folketingsbeslutning tømmes de røde postkasser ikke længere dagligt.

    Med baggrund i en folketingsbeslutning tømmes de røde postkasser ikke længere dagligt.

    Det frarådes derfor at bruge postkasser til indsendelse af prøver til vores laboratorium.

    Omdelingstiden ved aflevering i postkasser er 2-5 hverdage.
    For hurtigst muligt svar skal prøvekuverter afleveres på et af Postnords ca. 1100 posthuse eller -indleveringssteder.

    Nedenfor kan hentes en liste over posthuse, og deres åbnings-/afhentningstider.

    Find desuden nemt det nærmeste og se åbningstider på mobilen ved at downloade Postnords app, eller ved at se på Postnords hjemmeside.

    Ved aflevering af prøver på vores kontor i Ballerup inden kl. 14, er de på laboratoriet kl. 8 næste dag.

    Indleveringssteder
  • 17/5-16: Gasning af Husbukke

    17/5-16: Gasning af Husbukke

    Bekæmpelse af Husbukke med gas er tilladt i Tyskland. Inviteret via tyske DHBV har Goritas set gasning demonstreret på et angrebet bjælkehus. Hele huset blev pakket ind i plast, men partiel bekæmpelse er også mulig. Inden gasningen blev der foretaget tæthedstest, og koncentrationen af gas blev løbende overvåget. Til kontrol for gasningens effekt anvendtes levende husbukke larver. Vi mener, at metoden i nogle situationer vil være et rigtig godt alternativ, men i Danmark er der i øjeblikket ingen tilladelser til at anvende metoden. Kontakt Goritas for yderligere information.

  • 25/4-16: skimmelvækst i skjulte konstruktioner, sammenligning af luftmålemetoder for skimmel”

    25/4-16: skimmelvækst i skjulte konstruktioner, sammenligning af luftmålemetoder for skimmel”

    Med arbejdstitlen ”skimmelvækst i skjulte konstruktioner, sammenligning af luftmålemetoder for skimmel” er Søren Brandstrup i gang med specialet på hans Master i Bygningsfysik. Traditionel airsampling, Mycometer-Air, DNA-Air, Air-O-Cell og Holbach PS30 totalsporemålinger udføres samtidigt på typiske skadessager, hvor den skjulte vækst også kortlægges. Specialet udføres på SBI/AAU med Lars Gunnarsen og Eva Møller som vejledere, og understøttes af Goritas laboratoriet, med bidrag fra Mycometer og Housetest. Sørens undersøgelser og analyser vil vise hvad hvilke luftmålinger kan bruges til.

  • 6/4-16: Ny bog om fugt, skimmel og indeklima

    6/4-16: Ny bog om fugt, skimmel og indeklima

    Med Dennis Rugtved Thomsen som hovedforfatter, har Goritas lavet bogen
    Viden om .. Fugt og Indeklima, i samarbejde med Contea og Polygon.

     

    Bogen giver en rigtig fin oversigt over problematikker og værktøjer i forbindelse med fugt, fugtmåling, skimmel og indeklima, forebyggelse af skimmel, skimmelundersøgelser, skimmels påvirkning på mennesker, renovering, samt kommunikation og dokumentation i forbindelse med skimmel.

     

    Bogen, der udspringer af konceptet Sunde Bygninger, er enestående i Danmark, og er super god for alle der (uden at være eksperter) arbejder med, eller bliver ramt af skimmel.

     

    Kontakt gerne Dennis Rugtved Thomsen (drt@goritas.dk/ 23 80 36 80) eller Jens Kornum (jk@goritas.dk / 40520100) for yderligere oplysninger.

     

     

    Køb bogen her
  • 31/3-16: Varmebehandling af Ægte Hussvamp på Kastellet

    31/3-16: Varmebehandling af Ægte Hussvamp på Kastellet

    Kommandantgården på Kastellet er ved at blive istandsat af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Et angreb af Ægte Hussvamp, som Goritas har overvåget siden 2002, er i den forbindelse blevet varmebehandlet, så den fredede bygning bevares bedst muligt. Ved en varmebehandling kan de bygningsmæssige indgreb begrænses meget, da svampen slås effektivt ihjel. Der varmes op til minimum 50 grader i 16 timer.

     

    Goritas har omfangsbestemt angrebet (med Kim Falke Engelhardt som svampekonsulent), samt lavet varmeprojekt og ført tilsyn med behandlingen (med Jens Kornum som varmetekniker). Mogens V. Zeltner A/S har været varmeentreprenør.

     

    Den fine istandsættelse styres af projektleder Camilla Hauch Fenger fra FE, med Fogh & Følner som arkitekt og CH BYG A/S som hovedentreprenør.

  • 27/1-16: Temadage – Sunde Bygninger

    27/1-16: Temadage – Sunde Bygninger

    Sammen med Contea, Danske Risikorådgivere og Polygon afholder Goritas to temadage med fokus på risiko, forsikring, økonomi, skader, vedligeholdelse, fugt, skimmel, miljøkritiske stoffer, mennesker og Property Control i offentlige bygninger.

     

    Manglende vedligehold af det offentliges bygninger medfører enorme udgifter som følge af værditab,driftsforstyrrelser og skader, der bliver stadig dyrere på grund af skimmel og miljøkritiske stoffer som asbest, PCB, bly mm.. Samlet er der klart mere fornuft i at sikre Sunde Bygninger og undgå dyre skader og renoveringer. Det er bedre for økonomien, for drifte og for brugerne.

  • 14/12-15: Goritas hjælper med analyse – Potentiale ved øget brug af træ.

    14/12-15: Goritas hjælper med analyse – Potentiale ved øget brug af træ.

    Goritas hjælper DAMVAD Analytics med for Trafik- og Byggestyrelsen at udføre analyseopgaven ”Potentiale ved øget brug af træ”.

    Goritas tilfører viden om træ, og om dets fordele og ulemper. Goritas var med på det vindende hold som fik opgaven i sommer, og arbejdet nærmer sig nu sin afslutning.

    Angela Steinfurth har været projektleder hos Goritas, og hun har kunnet tilføre en masse med sin store ekspertise på træ, og med sit netværk i Danmark og i Tyskland.

  • 8/7-15: Goritas bevarer verdens kulturarv – i Danmark og i Tyskland.

    8/7-15: Goritas bevarer verdens kulturarv – i Danmark og i Tyskland.

    Som nye på Unesco liste over verdens kulturarv er i år kommet Christiansfeld i Danmark og Speicherstadt i Tyskland. Begge steder hjælper Goritas med bevaringen.

    I Christiansfeld har vi i mange år foretaget svampeundersøgelser, og rådgivet om alternativ og nænsom udbedring af angreb af Ægte Hussvamp. I Speicherstadt i Hamborg hjælper vi med nogle ganske særlige laboratorieundersøgelser af funderingspæle, som er vigtige elementer i den fascinerende havnebydel.

  • 3/2-15: Ny bygningsundersøger i Kolding: Claus Rye Ørum

    3/2-15: Ny bygningsundersøger i Kolding: Claus Rye Ørum

    I januar måned er Claus Rye Ørum startet som ny bygningsundersøger i Goritas Kolding.
    Claus er 44 år, og har 20 års erfaring som bygningskonstruktør, senest fra en stilling som bygningstaksator i Topdanmark.
    Claus skal lave fugt-, svampe- og skimmelundersøgelser i Jylland og på Fyn. Med baggrund i tidligere erfaringer fra arbejde i Tyskland, skal Claus også tage sig af et stadigt stigende antal bygningsundersøgelser i Tyskland.

  • 5/1-15: Kursus i håndtering af skimmel i boliger

    5/1-15: Kursus i håndtering af skimmel i boliger

    Goritas A/S I februar afholder vi igen kurset: Håndtering af skimmel i boliger (Ballerup d. 17/2. og Kolding d. 25/2).

    Kurset er specielt udviklet til relevante personer i kommuner, andels- og ejerforeninger, boligselskaber, ejendomsselskaber mv., som møder skimmelsager. Kurset er primært rettet mod problemerne i boliger, herunder både lejligheder og række- / parcelhuse. Målet med kurset er at give kursusdeltagerne en god ”værktøjskasse”, der kan hjælpe dem til korrekt og fornuftig håndtering af skimmelsager.

    Læs mere her

     

  • 23/12-14: Goritas Julekort 2014

    23/12-14: Goritas Julekort 2014

    2014 har været et fantastisk år for Goritas. Tre nye medarbejdere og endnu en klar til start 1. januar, mange nye samarbejder, internationale aktiviteter, konferencer, kurser, en virksomhedsovertagelse og masser af spændende opgaver. Med ønsket om et fortsat godt samarbejde i 2015, ønsker vi alle vores kunder og samarbejdspartnereen GLÆDELIG JUL og et rigtigt GODT NYTÅR 

     

     

     

  • 1/6-14: DHBV besøg

    1/6-14: DHBV besøg

    Før sommerferien havde Goritas besøg af tyske svampe- og fugteksperter, da vi var vært for Deutscher Holz- und BautenschutzVerbands (DHBV) forårskonference.

    Efter besøget er der kommet et væld af positive tilbagemeldinger, særligt på faglige indlæg om stråtage og DNA analyser. Eksisterende relationer blev styrket og nye blev skabt, herunder aftaler om faglige indlæg og test af danske prøvetagningsmetoder i Tyskland.

  • 1/6-14: Sanne Pedersen ansat

    1/6-14: Sanne Pedersen ansat

    Goritas´s laboratorium er blevet styrket med laborant Sanne Pedersen. Samme er uddannet kemotekniker, og kommer til os fra Tryg Forsikring. Baggrunden er, at Goritas har overtaget Tryg´s svampe- og indeklimalaboratorium. Sanne skal i Goritas primært udføre svampe- og skimmelanalyser, og vil selvfølgelig have en nøglerolle i det nye samarbejde med Tryg, hvor alle Trygs prøver nu udføres på Goritas´s laboratorium. Vi er rigtige glade for, at Sanne er blevet en del af vores laboratorieteam i Kolding.

  • 1/5-14: Dennis Rugtved Thomsen ansat

    1/5-14: Dennis Rugtved Thomsen ansat

    Den 1. maj er Dennis Rugtved Thomsen startet i Goritas, i en nyoprettet stilling som afdelingsleder for bygningsundersøgelser i Kolding. Dennis har en fortid som laboratorieleder og bygningsundersøger i Dansk Bygningsanalyse, og har i de seneste 8 år været med til at udvikle Tryg Forsikrings Byggeteknik- og Indeklimaafdeling. Dennis har i særdeleshed en enestående viden om skimmel og forsikringsskader. Dennis får ansvaret for bygningsundersøgelser på Fyn og i Jylland, og skal, udover selv at udføre undersøgelser, markedsføre og udvikle vores bygningsundersøgelser udført fra afdelingen i Kolding.