Tage

Taget er bygningens 5. facade og den bygningsdel, der primært skærmer for vind og vejr. Alle bygninger har et tag og viser sig derfor i uendelige udformninger og med hvert sit arkitektoniske udtryk og funktionskrav og dermed ingeniørmæssige udfordring.

 


Taget er i dag ofte base for ventilationsanlæg, solcelleanlæg og i stigende grad tagterrasser og for beplantning af grønne haver og grønne tage.

 


Derudover er valg af tagdækning, undertag, konstruktive opbygning, bredde og bygningstype afgørende for valg af en korrekt bygningsfysisk opbygning både med hensyn til lufttæthed, varmeisolering og fugttekniskvirkemåde.

 


Vælges en forkert opbygning, herunder f.eks. forkert placering af dampspærre, uhensigtsmæssig sammensætning af materialer eller forkert efterisolering af ventileret tag kan man risikere tagskader i form af kondensproblemer, utætheder og kort levetid.

 


En tagskade ved f.eks. forkert placeret dampspærre kan udvikle sig skjult i tagkonstruktionen og give store renoveringsmæssige efterfølger til gene for bygningens brugere samt økonomi. Skaderne kan vise sig ved svampeskader med nedbrydning af bærende konstruktioner, skimmelsvampe problemer og vandskader i tag og underliggende lokaler.

 


Detaljeringen af gennembrydninger, fastgørelsesmetoder, inddækningsløsninger m.v. er en vigtig del for at holde taget tæt og sikre en god levetid.

 


Et tag kan udføres konstruktivt på flere forskellige måder – som et koldt tag med ventilation, varmt tag, omvendt tag, duo-tag mv.

 


Goritas har mange rigtig års erfaring med både nye tage og renoveringsløsninger, med skadeudredninger, med syn og skøn, med registreringsopgaver og fagtilsyn.


Med overtagelse af BMT i 2011 fik Goritas yderligere indkorporeret en lang historik og videnbase med videnskabelige artikler og erfaringsblade, anvisninger, konferencer og kursusafholdelse.

 

 

For mere information kontakt os på 44 85 86 00 / 75 52 21 00