Træ

Nyfældet Douglas Med Karakteristisk Rødbrunt Kerneved Blåsplint I Fyrretræ Mikroskopi For Træsortbestemmelse Imikro Lærketræ Mikroskopi For Træsortbestemmelse Bongossi Splitvedbille Træ Kan Være Angrebet Af Insekter Før Indbygning Angreb Af Splintvedbille I Nyt Gulv Dokumenteret Aktivt I Plankerne Før Lægning

Nyfældet douglas med karakteristisk rødbrunt kerneved

Blåsplint i fyrretræ

Mikroskopi for træsortbestemmelse: Imikro lærketræ

Mikroskopi for træsortbestemmelse; bongossi

Splitvedbille. Træ kan være angrebet af insekter før indbygning

Angreb af splintvedbille i nyt gulv dokumenteret aktivt i plankerne før lægning

Træ er på rigtig mange måder et fantastisk byggemateriale. Det er dog også et meget komplekst materiale, der har sine svagheder. Dette inkluderer, at det er brændbart og naturligt nedbrydeligt.

 

Forkert anvendt kan træ i bygninger nedbrydes på få år. Derfor er det vigtigt at forstå træs mange forskellige egenskaber, og sikre at man vælger og bruger træ rigtigt.

Bearbejdelighed

En af de store fordele ved træ som materiale er dets bearbejdelighed. Denne egenskab kommer bedst til udtryk gennem arkitektur og ornamentik.
Af træ kan tildannes emner af vidt forskellig form og størrelse, på fabrik, værksted eller byggeplads. Muligheden for let at kunne tildanne et ellers færdigt bygningselement, er også med til at adskille træ fra andre byggematerialer. 

Styrke

Træets mikrostruktur og kemiske opbygning giver både træk- og trykstyrke, og som følge heraf bøjningsstyrke.
Ved anvendelse og dimensionering af træ er det afgørende, at træ er et naturprodukt. Forskellige vækstbetingelser medfører variationer i styrken, og der kan optræde fejl, f.eks. i form af revner og knaster.
Derfor kan det være vigtigt at få undersøgt om leveret træ nu også har den ønskede kvalitet. 

Vægt

Træs styrkeværdier ligger i mange tilfælde under værdierne for andre materialer, men træs relativt lave rumvægt betyder, at styrken pr. vægtenhed er høj. Af denne grund anvendes træ i vid udstrækning, når der skal fremstilles lette konstruktioner. 

Holdbarhed – nedbrydelighed

Træ er sårbart overfor brand, og hvis træet opfugtes kan det angribes af trænedbrydende svampe og insekter.
Ved korrekt anvendelse og beskyttelse har træ dog en fuldt tilfredsstillende holdbarhed. I tørt beskyttet miljø kan træ holde i århundreder, og korrekt anvendt kan træ endog bruges til udvendige konstruktioner. 

Kan angribes af svamp, insekter, overfladeråd, blåsplint, bakterier

Træ er et naturligt materiale og mange organismer har til formål at nedbryde træ, så dets næringsstoffer kan indgå i naturens kredsløb.
Trænedbrydende svampe og insekter nedbryder træet, så det mister sin funktion og styrke. Oftest ses skaderne som følge af fugt flere år efter indbygning, men træ kan være inficeret allerede før indbygning, og for højt fugtindhold i nyindbygget træ kan give grobund for angreb. Træfugten skal derfor måles før indbygning, og ved mistanke om svamp eller insekter skal man få det undersøgt.
Overfladeråd, blåsplint og bakterier kan være i træet allerede før både tildannelse og indbygning. Det kan ikke svække træet, men det gør træet mindre holdbart, og det giver uønskede misfarvninger. Laboratorieundersøgelse kan afsløre overfladeråd, blåsplint og bakterier, selvom det ikke kan ses med det blotte øje.

Smukt visuelt udtryk og gode associationer

Træ vælges ofte til overflader ud fra en æstetisk og følelsesmæssig synsvinkel. Langt de fleste synes træ er smukt, og det giver gode associationer til naturen.
Indvendigt kan træoverflader fås i utallige farver og udtryk, og udvendigt falder træ rigtig godt ind i naturlige omgivelser.
Derfor kan misfarvninger på overfladen af træ være ekstra irriterende. Misfarvninger kan skyldes mange forskellige ting, både ved det anvendte træ, ved forarbejdning og opbevaring, ved anvendelsen, samt ved de materialer det er placeret i kontakt med.
Laboratorieanalyser af træet kan ofte afsløre årsagen til misfarvningerne.

Forskellige træarter – forskellige egenskaber og udtryk

Der findes et væld af forskellige træarter, med forskellige egenskaber og udtryk.
Det er rigtig godt, for man kan vælge præcis den rigtige træart, der har den styrke, den holdbarhed, og det visuelle udtryk man gerne vil have. Men det betyder også at det kan gå helt galt, hvis man vælger, eller får leveret den forkerte træart.
Det kan betale sig at få rådgivning om valg af træart, og laboratorieanalyse kan dokumentere træarten, enten før indbygning, eller når noget er gået galt.

Træ er hygroskopisk

Træ er et hygroskopisk materiale, det vil sige det optager og afgiver fugt efter omgivelserne. Træet svinder ved udtørring og kvæller ved opfugtning. Deformationerne skyldes, at der optages vand i cellevæggene.
Deformationerne behøver ikke være et problem, hvis man tænker det ind i udformningen og anvendelsen af træet, og i de konstruktioner det indgår i.

Træ er godt for miljøet

Miljømæssigt har træ rigtig mange gode egenskaber.
Det kan dyrkes miljøvenligt og bæredygtigt, det er naturligt nedbrydeligt, det kan genanvendes, og det giver desuden en oplevelse af godt indeklima og indemiljø.
I DGBN certificering indgår anvendelse af træ som et positivt element. 

Goritas kan f.eks. hjælpe med:

  • Fastlæggelse / dokumentation af træart – 
    • Har man fået leveret det træ man tror?
  • Bestemmelse af fugtindhold –
    • Er træet tørt nok til indbygning?
  • Overfladeanalyse
    • Hvad er årsagen til misfarvning?
  • Undersøgelse for blåsplint, bakterier, overfladeråd –
    • er træets holdbarhed svækket, og af hvad?
  • Undersøgelse for trænedbrydende svampe/insekter.
    • er leveret træ usynligt angrebet, eller hvad har forårsaget en skade ?
  • Rådgivning om valg af træsort.
    • hvilken træsort sikrer ønsket udtryk, funktion og holdbarhed?
  • Rådgivning om anvendelse af træ –
    • hvordan sikres holdbarheden ved konstruktiv og kemisk beskyttelse?

For mere information kontakt os på 44 85 86 00 / 75 52 21 00