Nyheder

  • 2/5-23 Goritas skifter navn

    2/5-23 Goritas skifter navn

    Goritas skifter navn og bliver en del af global rådgivningsvirksomhed

     

    KØBENHAVN, 2 Maj 2023 – EFI Global en førende, global rådgivningsvirksomhed med speciale i bygnings-, miljø- og brandtekniske undersøgelser samt specialkonsulentydelser, annoncerede i dag, at Goritas bliver en del af EFI Global.

     

    Goritas, har gennem de sidste knap 40 år leveret byggetekniske undersøgelser, analyser og rådgivning inden for bl.a. svamp og insekter i trækonstruktioner, skimmel, fugt og indeklima, bygningsfysik og miljøkritiske stoffer. Det skal de fortsætte med, men nu bliver det under det nye internationale navn EFI Global.

     

    EFI Global er ejet af verdens største skadebehandlervirksomhed, Sedgwick, der i 2022 købte de resterende ejerandele i Sedgwick Leif Hansen A/S. Goritas var en del af denne handel, og derfor sker navneskiftet fra Goritas til EFI Global som en naturlig del af den fulde integration ind i Sedgwick-familien.

     

    ”Det har været en fantastisk oplevelse at blive en del af Sedgwick, hvilket også har sat ekstra gang i den Nordiske vækstrejse, som vi er på. Derfor er det en helt naturlig del af processen, at Goritas nu også integreres fuldt i Sedgwick og EFI Global.” Siger Christian Leif Hansen, Nordisk CEO i Sedgwick.

     

    Direktør Jens Kornum og laboratoriechef Angela Steinfurth vil fortsætte i deres nuværende roller, og alle medarbejdere vil også fortsætte som hidtil. Jens Kornum ser meget positivt på fremtiden, og forsikrer om at selvom navnet skifter, vil de stadig tilbyde det samme høje kvalitets- og serviceniveau:
    ”Som en del af EFI Global får vi en fantastik mulighed for at blive endnu dygtigere, og for at kunne levere flere og endnu bedre ydelser til vores kunder. Som et fuldgyldigt medlem af EFI Familien vil vi få adgang til viden og behandlingsmetoder fra hele verden, samt en masse ekspertkolleger og spændende nye internationale relationer. Allerede nu kan jeg se, at vi ligner hinanden på vores fokus på faglighed, integritet, uvildighed og specialiserede services. Derfor ser jeg rigtig meget frem til at udforske og udnytte dette nye samarbejde”.

     

    Et vigtigt marked

    Allerede ved købet i oktober annoncerede Sedgwick, at EFI Global har rettet blikket mod Danmark og Norden, Jeremy Mele, præsident for EFI Global forklarer:
    "Med denne integration styrkes vores position globalt, og vi rykker ind i Norden, som er et nyt marked for os. Det er en rejse vi skal på sammen med Jens og hans talentfulde team, som vi har stor respekt for.” siger Jeremy Mele, præsident for EFI Global. "Med denne integration styrkes vores position globalt, da vi bevæger os ind i Norden, hvilket er et nyt marked for os."
    Da Goritas er et velkendt navn i branchen, har de valgt en lang transitionsperiode fra nu og frem til 1. oktober, hvor kunderne langsomt lærer det nye navn EFI Global at kende og begynder at forbinde det med den sædvanlige service og kompetence de kender fra Goritas. Den 1. oktober vil navnet EFI Global officielt være i brug i alle kanaler.

     

    Om EFI Global

    EFI, står for ’Engineering & Fire Investigations’. EFI Global er global markedsleder inden for bygnings- og miljørådgivning, tekniske fejlanalyser, samt skadesudredning og -årsagsfastlægge. Hvert år gennemfører EFI Global mere end 45.000 projekter verden over for en bred vifte af kunder, såsom kommercielle, industrielle, institutionelle, forsikringsmæssige, risikomanagere, offentlige og private enheder. Deres tværfaglige team af specialister, projektledere, ingeniører, geologer og videnskabsmænd er udvalgt for deres tekniske færdigheder og dybdegående branchekendskab for at hjælpe kunder med at løse tekniske problemer. For mere, se efiglobal.com.

     

    Om Goritas

    Goritas er en uvildig rådgivningsvirksomhed der udfører bygningsundersøgelser og -rådgivning, samt laboratorieanalyser på eget laboratorium i Kolding. Desuden holder de mange kurser, hvor alt lige fra ingeniører til håndværkere undervises i deres ekspertiseområder som er: Svamp, insekter og træ; skimmel, fugt og indeklima; byggeteknik og bygningsfysik; miljøkritiske stoffer. Goritas har kontor i Ballerup og Kolding og har 19 medarbejdere.

     

    Om Sedgwick

    Sedgwick er en førende global udbyder af tjenester inden for håndtering af forsikringsskader. Virksomheden stiller en bred vifte af ressourcer til rådighed, der er skræddersyet til kundernes specifikke behov inden for bl.a. ulykker, ejendom, skibsfart og beskyttelse af brands. Gennem mantraet ’caring counts’, dedikation og ekspertise fra 30.000 kolleger i 80 lande, tager Sedgwick sig af mennesker og organisationer ved at mindske og reducere risici og tab, fremme sundhed og produktivitet og beskytte brands omdømme. Sedgwicks majoritetsaktionær er The Carlyle Group; Stone Point Capital LLC, Caisse de dépôt et placement du Québec (CDPQ), Onex og andre investorer er minoritetsaktionærer. For mere, se sedgwick.com.

  • 8/9-22 Sedgwick Leif Hansen A/S er solgt til Sedgwick

    Sedgwick Leif Hansen A/S, og dermed også Goritas, er blevet solgt til Sedgwick, som er en global udbyder af tjenester indenfor håndtering af forsikringsskader.

     

    Sedgwick har hidtil ejet en mindre del af Sedwick Leif Hansen A/S (der fremover vil hedde Sedgwick Danmark), men ejer altså nu 100%.

     

    Erhvervelsen af den resterende aktieandel i Sedgwick Leif Hansen afspejler Sedgwicks ønske om at investere i den nordiske region og positionere sig godt for fortsat vækst.


    Desuden vil det nye Sedgwick Danmark kunne udnytte den tekniske og miljømæssige ekspertise, som tilbydes kunderne i Sedgwicks enhed EFI Global, som bliver et vigtigt fokusområde for Sedgwick i Norden.

    Sedgwick Danmark vil forsat været ledet af Adm. Direktør Christian Leif Hansen. Lederteam og alle øvrige medarbejdere vil også fortsætte som hidtil.

     

    Goritas er også en del af Sedgwick Danmark, men vil fortsat være et selvstændigt ”Brand”, med sit velkendte logo og navn, og med sine særlige ydelser og kompetencer. Hjemmeside, adresser, mailadresser, medarbejdere og kontaktpersoner vil være som hidtil.


    Ledelsen af Goritas er også fortsat den samme, med Jens Kornum som Direktør, og med Angela Steinfurth som vicedirektør og leder af laboratoriet.

     

    Men netop Goritas vil have stor gavn af den viden og de ressourcer, der ligger i EFI Global, og Goritas vil spille en væsentlig rolle i Sedgwicks og EFI Globals nordiske udviklingsplaner.

     

    Kontakt meget gerne direktør Jens Kornum (40520100 / jk@goritas) for yderligere information.

     

  • 25/2-22 Goritas fusioneret

    I februar måned 2022 er Goritas A/S blevet fusioneret ind i Sedgwick Leif Hansen A/S.

     

    Med over 145 medarbejdere, er Sedgwick Leif Hansen A/S landets største full service leverandør af ydelser til forsikringsselskaber, indenfor taksering, risikovurdering og skadebehandling.

     

    Sedgwick Leif Hansen og Goritas har været nære søsterselskaber i mange år, med samme hovedaktionær, og med fælles administrative funktioner.


    Formålet med fusionen er at gøre samarbejdet endnu tættere, til gavn for vores kunder, og som basis for både vækst og faglig udvikling.

     

    Goritas vil fortsat bestå som et selvstændigt ”Brand”, med sit velkendte logo og navn, og med sine særlige ydelser og kompetencer. Hjemmeside, adresser, mailadresser, medarbejdere og kontaktpersoner vil være som hidtil. 

     

    Ledelsen af Goritas er også fortsat den samme, med Jens Kornum som Direktør, og med Angela Steinfurth som vicedirektør og leder af laboratoriet.


    Leder af det samlede Segdwick Leif Hansen A/S er Adm. direktør Christian Leif Hansen, der er 3. generation som leder i familievirksomheden.

     

    Udover fremover at virke under Sedgwick Leif Hansens CVR nummer 26694280, er Goritas også overgået til at bruge Sedgwick Leif Hansens bankkonto (Danske Bank 4183 3001108379). Den gamle konto virker dog en god tid endnu.

     

    Da der reelt kun sker meget få ændringer, vil vores kunder på den korte bane forhåbentlig opleve fusionen som problemfri og gnidningsløs. Og mange vil måske slet ikke opdage den.


    Men på den lange bane vil vores kunder få gavn af et endnu stærkere, bedre og bredere Goritas.

     

    Kontakt meget gerne direktør Jens Kornum (40520100 / jk@goritas) for yderligere information.

     

  • 13/3-20 Goritas i et Corona-lukket land

     

    Myndighedernes omfattende tiltag for bekæmpelse af Corona virussen er ved at lukke Danmark ned.

    Men med tilpasning af organisering og procedurer kører vi stadig ud på undersøgelser i hele landet og laboratoriet i Kolding er i fuld drift.

     

    Vores primære fokus er at passe bedst muligt på vores medarbejdere og på alle de mange mennesker vi møder, samt på at medvirke til at hindre spredning af Corona-smitte. Det kan vi heldigvis med de rette tiltag gøre, samtidig med at vi fastholder vanlig kvalitet og leveringstider, og sikrer den fortsatte drift i en usikker tid.

     

    Vi er som altid klar ved telefoner og mails, og man kan stadig aflevere prøver i både Kolding og Ballerup.

  • Sommer 2019: Varmebehandling af Ægte Hussvamp på Frederiksberg Slot

    Sommer 2019: Varmebehandling af Ægte Hussvamp på Frederiksberg Slot

     

    På Frederiksberg Slot var der ekstra varmt i den forløbne sommer. I forbindelse med renovering af Vestre Forgemak ud mod Frederiksberg Have, blev der opdaget et angreb af Ægte Hussvamp. En traditionel udbedring ville medføre voldsomme og dyre indgreb i de fantastisk flotte rum. Desuden var der allerede for år tilbage lavet udskiftninger og forstærkninger i skadesområdet.

     

    Det blev derfor valgt at bekæmpe angrebet med en varmluftsbehandling af hele skadesområdet. Ved varmluftsbehandling kan de bygningsmæssige indgreb ved udbedring af Ægte Hussvamp begrænses meget, da svampen slås effektivt ihjel i både træ og murværk. Konkret kunne f.eks. de flotte lofter, samt mange gulve, paneler og vinduer bevares, og murværksbehandling kunne helt undlades.

     

    Goritas omfangsbestemte angrebet (med Kim Engelhardt som svampekonsulent). Desuden lavede vi varmeprojekt og førte tilsyn med varmebehandlingen (med Jens Kornum som varmetekniker). Mogens V. Zeltner A/S var varmeentreprenør.

     

    Det fine og nænsomme renoveringsprojekt blev styret af projektleder Camilla Hauch Fenger fra FES, med Poul Gehler Madsen fra Fogh & Følner som arkitekt og CH BYG A/S som hovedentreprenør.

  • 12/12-18

    I dag den 12. december er Martin Elling tilbage i Goritas igen efter en lille fraværsperiode på ca. 10 år.

     

    I de 10 år har Martin i den grad bygget på sit profil og sine kompetencer, med udviklings-, salgs- og ledelsesstillinger i  ISS, Recover Nordic og senest med 4 år som afdelingschef i Dansk Bygningsanalyse / Kiwa Bygningsanalyse. Samtidig har Martin holdt fast i sin faglighed omkring særligt skimmel og fugt gennem bygningsundersøgelser og undervisning.

     

    Martin kommer tilbage til Goritas i en ny og spændende funktion, hvor han får ansvaret for at styrke vores kunderelationer og for at udvikle vores kursusaktiviteter. Fokus vil primært være på København og Sjælland.

     

    Vi er rigtig glade for at have Martin tilbage som en super god kollega, og som en stærk ressource i udviklingen af Goritas.

     

    Martin kan kontaktes på mae@goritas.dk og 54 55 39 23 eller 44 85 86 18.

  • Liveradiotransmission fra Kolding

    Liveradiotransmission fra Kolding

    P4 Trekanten kom tirsdag d. 9. januar på morgenbesøg på laboratoriet i Kolding for live interview og transmission. De velforberedte journalister ville med flere indlæg over morgenfladen fokusere på øget svamp og skimmel som følge af det meget  fugtige efterår 2017. Teknologisk Institut og Tryg Forsikring bidrog også med input. Udover radioindslag blev der lavet en web-artikel og en video, som kan ses her:https://lnkd.in/gMjakNc

  • Med baggrund i en folketingsbeslutning tømmes de røde postkasser ikke længere dagligt.

    Med baggrund i en folketingsbeslutning tømmes de røde postkasser ikke længere dagligt.

    Det frarådes derfor at bruge postkasser til indsendelse af prøver til vores laboratorium.

    Omdelingstiden ved aflevering i postkasser er 2-5 hverdage.
    For hurtigst muligt svar skal prøvekuverter afleveres på et af Postnords ca. 1100 posthuse eller -indleveringssteder.

    Nedenfor kan hentes en liste over posthuse, og deres åbnings-/afhentningstider.

    Find desuden nemt det nærmeste og se åbningstider på mobilen ved at downloade Postnords app, eller ved at se på Postnords hjemmeside.

    Ved aflevering af prøver på vores kontor i Ballerup inden kl. 14, er de på laboratoriet kl. 8 næste dag.

    Indleveringssteder
  • 17/5-16: Gasning af Husbukke

    17/5-16: Gasning af Husbukke

    Bekæmpelse af Husbukke med gas er tilladt i Tyskland. Inviteret via tyske DHBV har Goritas set gasning demonstreret på et angrebet bjælkehus. Hele huset blev pakket ind i plast, men partiel bekæmpelse er også mulig. Inden gasningen blev der foretaget tæthedstest, og koncentrationen af gas blev løbende overvåget. Til kontrol for gasningens effekt anvendtes levende husbukke larver. Vi mener, at metoden i nogle situationer vil være et rigtig godt alternativ, men i Danmark er der i øjeblikket ingen tilladelser til at anvende metoden. Kontakt Goritas for yderligere information.

  • 25/4-16: skimmelvækst i skjulte konstruktioner, sammenligning af luftmålemetoder for skimmel”

    25/4-16: skimmelvækst i skjulte konstruktioner, sammenligning af luftmålemetoder for skimmel”

    Med arbejdstitlen ”skimmelvækst i skjulte konstruktioner, sammenligning af luftmålemetoder for skimmel” er Søren Brandstrup i gang med specialet på hans Master i Bygningsfysik. Traditionel airsampling, Mycometer-Air, DNA-Air, Air-O-Cell og Holbach PS30 totalsporemålinger udføres samtidigt på typiske skadessager, hvor den skjulte vækst også kortlægges. Specialet udføres på SBI/AAU med Lars Gunnarsen og Eva Møller som vejledere, og understøttes af Goritas laboratoriet, med bidrag fra Mycometer og Housetest. Sørens undersøgelser og analyser vil vise hvad hvilke luftmålinger kan bruges til.

  • 6/4-16: Ny bog om fugt, skimmel og indeklima

    6/4-16: Ny bog om fugt, skimmel og indeklima

    Med Dennis Rugtved Thomsen som hovedforfatter, har Goritas lavet bogen
    Viden om .. Fugt og Indeklima, i samarbejde med Contea og Polygon.

     

    Bogen giver en rigtig fin oversigt over problematikker og værktøjer i forbindelse med fugt, fugtmåling, skimmel og indeklima, forebyggelse af skimmel, skimmelundersøgelser, skimmels påvirkning på mennesker, renovering, samt kommunikation og dokumentation i forbindelse med skimmel.

     

    Bogen, der udspringer af konceptet Sunde Bygninger, er enestående i Danmark, og er super god for alle der (uden at være eksperter) arbejder med, eller bliver ramt af skimmel.

     

    Kontakt gerne Dennis Rugtved Thomsen (drt@goritas.dk/ 23 80 36 80) eller Jens Kornum (jk@goritas.dk / 40520100) for yderligere oplysninger.

     

     

  • 31/3-16: Varmebehandling af Ægte Hussvamp på Kastellet

    31/3-16: Varmebehandling af Ægte Hussvamp på Kastellet

    Kommandantgården på Kastellet er ved at blive istandsat af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Et angreb af Ægte Hussvamp, som Goritas har overvåget siden 2002, er i den forbindelse blevet varmebehandlet, så den fredede bygning bevares bedst muligt. Ved en varmebehandling kan de bygningsmæssige indgreb begrænses meget, da svampen slås effektivt ihjel. Der varmes op til minimum 50 grader i 16 timer.

     

    Goritas har omfangsbestemt angrebet (med Kim Falke Engelhardt som svampekonsulent), samt lavet varmeprojekt og ført tilsyn med behandlingen (med Jens Kornum som varmetekniker). Mogens V. Zeltner A/S har været varmeentreprenør.

     

    Den fine istandsættelse styres af projektleder Camilla Hauch Fenger fra FE, med Fogh & Følner som arkitekt og CH BYG A/S som hovedentreprenør.

  • 27/1-16: Temadage – Sunde Bygninger

    27/1-16: Temadage – Sunde Bygninger

    Sammen med Contea, Danske Risikorådgivere og Polygon afholder Goritas to temadage med fokus på risiko, forsikring, økonomi, skader, vedligeholdelse, fugt, skimmel, miljøkritiske stoffer, mennesker og Property Control i offentlige bygninger.

     

    Manglende vedligehold af det offentliges bygninger medfører enorme udgifter som følge af værditab,driftsforstyrrelser og skader, der bliver stadig dyrere på grund af skimmel og miljøkritiske stoffer som asbest, PCB, bly mm.. Samlet er der klart mere fornuft i at sikre Sunde Bygninger og undgå dyre skader og renoveringer. Det er bedre for økonomien, for drifte og for brugerne.

  • 14/12-15: Goritas hjælper med analyse – Potentiale ved øget brug af træ.

    14/12-15: Goritas hjælper med analyse – Potentiale ved øget brug af træ.

    Goritas hjælper DAMVAD Analytics med for Trafik- og Byggestyrelsen at udføre analyseopgaven ”Potentiale ved øget brug af træ”.

    Goritas tilfører viden om træ, og om dets fordele og ulemper. Goritas var med på det vindende hold som fik opgaven i sommer, og arbejdet nærmer sig nu sin afslutning.

    Angela Steinfurth har været projektleder hos Goritas, og hun har kunnet tilføre en masse med sin store ekspertise på træ, og med sit netværk i Danmark og i Tyskland.

  • 8/7-15: Goritas bevarer verdens kulturarv – i Danmark og i Tyskland.

    8/7-15: Goritas bevarer verdens kulturarv – i Danmark og i Tyskland.

    Som nye på Unesco liste over verdens kulturarv er i år kommet Christiansfeld i Danmark og Speicherstadt i Tyskland. Begge steder hjælper Goritas med bevaringen.

    I Christiansfeld har vi i mange år foretaget svampeundersøgelser, og rådgivet om alternativ og nænsom udbedring af angreb af Ægte Hussvamp. I Speicherstadt i Hamborg hjælper vi med nogle ganske særlige laboratorieundersøgelser af funderingspæle, som er vigtige elementer i den fascinerende havnebydel.

  • 3/2-15: Ny bygningsundersøger i Kolding: Claus Rye Ørum

    3/2-15: Ny bygningsundersøger i Kolding: Claus Rye Ørum

    I januar måned er Claus Rye Ørum startet som ny bygningsundersøger i Goritas Kolding.
    Claus er 44 år, og har 20 års erfaring som bygningskonstruktør, senest fra en stilling som bygningstaksator i Topdanmark.
    Claus skal lave fugt-, svampe- og skimmelundersøgelser i Jylland og på Fyn. Med baggrund i tidligere erfaringer fra arbejde i Tyskland, skal Claus også tage sig af et stadigt stigende antal bygningsundersøgelser i Tyskland.

  • 5/1-15: Kursus i håndtering af skimmel i boliger

    5/1-15: Kursus i håndtering af skimmel i boliger

    Goritas A/S I februar afholder vi igen kurset: Håndtering af skimmel i boliger (Ballerup d. 17/2. og Kolding d. 25/2).

    Kurset er specielt udviklet til relevante personer i kommuner, andels- og ejerforeninger, boligselskaber, ejendomsselskaber mv., som møder skimmelsager. Kurset er primært rettet mod problemerne i boliger, herunder både lejligheder og række- / parcelhuse. Målet med kurset er at give kursusdeltagerne en god ”værktøjskasse”, der kan hjælpe dem til korrekt og fornuftig håndtering af skimmelsager.

    Læs mere her

     

  • 23/12-14: Goritas Julekort 2014

    23/12-14: Goritas Julekort 2014

    2014 har været et fantastisk år for Goritas. Tre nye medarbejdere og endnu en klar til start 1. januar, mange nye samarbejder, internationale aktiviteter, konferencer, kurser, en virksomhedsovertagelse og masser af spændende opgaver. Med ønsket om et fortsat godt samarbejde i 2015, ønsker vi alle vores kunder og samarbejdspartnereen GLÆDELIG JUL og et rigtigt GODT NYTÅR 

     

     

     

  • 1/6-14: DHBV besøg

    1/6-14: DHBV besøg

    Før sommerferien havde Goritas besøg af tyske svampe- og fugteksperter, da vi var vært for Deutscher Holz- und BautenschutzVerbands (DHBV) forårskonference.

    Efter besøget er der kommet et væld af positive tilbagemeldinger, særligt på faglige indlæg om stråtage og DNA analyser. Eksisterende relationer blev styrket og nye blev skabt, herunder aftaler om faglige indlæg og test af danske prøvetagningsmetoder i Tyskland.

  • 1/6-14: Sanne Pedersen ansat

    1/6-14: Sanne Pedersen ansat

    Goritas´s laboratorium er blevet styrket med laborant Sanne Pedersen. Samme er uddannet kemotekniker, og kommer til os fra Tryg Forsikring. Baggrunden er, at Goritas har overtaget Tryg´s svampe- og indeklimalaboratorium. Sanne skal i Goritas primært udføre svampe- og skimmelanalyser, og vil selvfølgelig have en nøglerolle i det nye samarbejde med Tryg, hvor alle Trygs prøver nu udføres på Goritas´s laboratorium. Vi er rigtige glade for, at Sanne er blevet en del af vores laboratorieteam i Kolding.

  • 1/5-14: Dennis Rugtved Thomsen ansat

    1/5-14: Dennis Rugtved Thomsen ansat

    Den 1. maj er Dennis Rugtved Thomsen startet i Goritas, i en nyoprettet stilling som afdelingsleder for bygningsundersøgelser i Kolding. Dennis har en fortid som laboratorieleder og bygningsundersøger i Dansk Bygningsanalyse, og har i de seneste 8 år været med til at udvikle Tryg Forsikrings Byggeteknik- og Indeklimaafdeling. Dennis har i særdeleshed en enestående viden om skimmel og forsikringsskader. Dennis får ansvaret for bygningsundersøgelser på Fyn og i Jylland, og skal, udover selv at udføre undersøgelser, markedsføre og udvikle vores bygningsundersøgelser udført fra afdelingen i Kolding.