25/2-22 Goritas fusioneret

I februar måned 2022 er Goritas A/S blevet fusioneret ind i Sedgwick Leif Hansen A/S.

 

Med over 145 medarbejdere, er Sedgwick Leif Hansen A/S landets største full service leverandør af ydelser til forsikringsselskaber, indenfor taksering, risikovurdering og skadebehandling.

 

Sedgwick Leif Hansen og Goritas har været nære søsterselskaber i mange år, med samme hovedaktionær, og med fælles administrative funktioner.


Formålet med fusionen er at gøre samarbejdet endnu tættere, til gavn for vores kunder, og som basis for både vækst og faglig udvikling.

 

Goritas vil fortsat bestå som et selvstændigt ”Brand”, med sit velkendte logo og navn, og med sine særlige ydelser og kompetencer. Hjemmeside, adresser, mailadresser, medarbejdere og kontaktpersoner vil være som hidtil. 

 

Ledelsen af Goritas er også fortsat den samme, med Jens Kornum som Direktør, og med Angela Steinfurth som vicedirektør og leder af laboratoriet.


Leder af det samlede Segdwick Leif Hansen A/S er Adm. direktør Christian Leif Hansen, der er 3. generation som leder i familievirksomheden.

 

Udover fremover at virke under Sedgwick Leif Hansens CVR nummer 26694280, er Goritas også overgået til at bruge Sedgwick Leif Hansens bankkonto (Danske Bank 4183 3001108379). Den gamle konto virker dog en god tid endnu.

 

Da der reelt kun sker meget få ændringer, vil vores kunder på den korte bane forhåbentlig opleve fusionen som problemfri og gnidningsløs. Og mange vil måske slet ikke opdage den.


Men på den lange bane vil vores kunder få gavn af et endnu stærkere, bedre og bredere Goritas.

 

Kontakt meget gerne direktør Jens Kornum (40520100 / jk@goritas) for yderligere information.