Undersøgelse
Ved skybrud og stormflod er der i den grad brug for professionel rådgivning så hurtigt som muligt. Ved hurtig og rigtig indsats kan udbedringstiden afkortes, følgeskaderne kan begrænse og man kan blive sparet for uvished og bekymringer.
Det har erfaringerne fra de store skybrud i 2010 og 2011, samt stormfloden efter stormen Bodil i 2013 tydeligt vis.
Der er brug for eksperter med særlig viden og erfaring på bygninger, fugt, vandskader, skimmel, bakterier og salte.
Desværre viser erfaringen at man ofte venter med at tilkalde professionel rådgivning til efter man kan konstateret massive følgeskader i form af f.eks. skimmel, eller når man oplever indeklimagener efter man er flyttet ind i hvad man troede var et færdig renoveret og sundt hus.
Uanset hvornår vi trækkes ind i en skybruds- eller stormflodssag er det menneskelige aspekt meget vigtigt. Vi møder typisk mennesker der er hårdt ramt og som kan opleve sundhedsmæssige gener som følge af skimmel og bakterier.
Vi prioriterer derfor dialogen på stedet højt, og vi søger altid at give let forståelig og løsningsorienteret rådgivning. Målet er at sikre en bolig fri for fugt og skimmel, som bevarer sin værdi, og som er sund at være i.
Vi kan undersøge alle problematikker og aspekter i forbindelse med vandskader efter stormflod og skybrud. Vi kan fastlægge omfang og løsninger, og vi kan kvalitetssikre og dokumentere de udførte arbejder.
![]() |
FugtUmiddelbart efter vandet er trukket væk, kan det direkte ses hvor der er efterladt fugt. Men når overfladerne er ved at blive tørre skal der måleudstyr til at registrere hvor der er fugt dybere i konstruktionerne. En god fugtundersøgelse kræver ofte også blotlægninger for at se hvordan konstruktionerne er bygget op. Det kan være afgørende for valg af den rigtige udtørringsstrategi. For kontrol af udtørringen skal der udtages prøver eller måles dybt i f.eks beton og murværk.
|
BakterierOversvømmelse kan medføre at kloakvand presses op og ind i husene. Nogen gange er der ingen tvivl, men andre gange er det nødvendigt at tage prøver for at konstatere om der er bakterier, og hvilken type det er. Typisk er der særlig fokus på E-Coli bakterier. Hvis der er bakterier skal der foretages desinficering, og der kan tages prøver for kontrol. |
![]() |
Skimmel
Med vand følger skimmel hurtigt efter. Indenfor en uge kan der opstå kraftig skimmelvækst. Ved hurtig undersøgelse og den rigtige indsats kan skimmelvækst hindres eller begrænses.
Er der først opstået skimmel skal det omfangsbestemmes og der skal udarbejdes retningslinier for hvilke konstruktioner der skal udskiftes og hvilke der skal afrenses. Kraftig skimmelvækst kan ses med det blotte øje, men prøvetagning kan være nødvendig for konstatering af vækst på f.eks. beton, og for artsbestemmelse.
Prøvetagning er også nødvendig for at konstatere om der har bredt sig sporer til resten af huset (f.eks. en 1.sal) så der skal foretages rengøring i ellers uberørte områder.
Kontrol af udbedringsarbejder og afrensninger udføres og ved prøvetagning.
Rådgivning
Uanset hvilken type undersøgelse laves altid en let forståelig og anvendelig rapport, næsten altid med billeder og/eller skitser til illustration af skades- og udbedringsomfang.
I rapporten beskrives de konstaterede forhold (fugt, skimmel, bakterier, salte), og der underbygges med målinger og prøveresultater. Der gives en vurdering af forholdenes betydning for bygningen og for indeklimaet. Udbedringsomfang beskrives, så det er let for den udførende at give en pris, og at udføre arbejdet.
Et vigtig del i vores rådgivning er at anvise en udbedringsmetode, der er så billig, så hurtig og så nænsom som muligt, men som stadig er helt sikker.
Ved undersøgelserne inddrages al tilgængelig information, og kommunikation med ejer/brugere er er ofte et vigtigt element i at skabe en god og tryg proces.
Et meget væsentligt element i undersøgelsen af skader efter stormflod og skybrud er kontrol af de udbedrings- og afrensningsarbejder, samt dokumentation i en kvalitetssikringsrapport. Det kan være helt afgørende for at sikre husets værdi og for at sikre et sund indeklima.
Der udarbejdes overskuelige rapporter, der let kan anvendes som arbejds-, informations- og beslutningsgrundlag for f.eks. byggeteknikere, allergilæger og administratorer, samt bygningens ejere og brugere.
For mere information kontakt os på 44 85 86 00 / 75 52 21 00
Alt efter problemstilling, behov og ønsker falder vore undersøgelser typisk ind under én af følgende kategorier:
Prøvetagning for bakterierOmfatter prøvetagning for konstatering og typebestemmelse af bakterier. Der gives i bekræftende fald anvisninger op desinficering. Prøvetagning for salteUdtagning af materialeprøver for konstatering af efterladte salte i konstruktioner der har været opfugtet.. BesigtigelseEr et fast afgrænset undersøgelseskoncept, der med begrænset indsats giver stor værdi. Med baggrund i visuel undersøgelse, overordnede fugtmålinger og enkelte prøvetagninger udarbejdes en handlingsplan for det videre forløb.. FugtundersøgelseFastlæggelse af omfanget og graden af opfugtning ved målinger og prøvetagninger. Der gives anvisning på nødvendige blotlægninger, og på metode for udtørring. Kan eventuelt suppleres med fugttekniske simuleringer. |
Kontrol af udtørringOmfatter kontrol af udtørring ved målinger og prøvetagninger. Sikrer at konstruktionerne er tilstrækkeligt tørre før genopbygning så følgeskader undgås SkimmelundersøgelseFastlæggelse af skimmelforekomsters omfang ved undersøgelse, blotlægninger og prøvetagninger. Der udarbejdes retningslinier for udbedring/afrensning, med mængdebeskrivelser. Kvalitetssikring af skimmelafrensningOmfatter kontrol og dokumentation af udbedringsarbejdet, blandt andet ved prøvetagning. Ved godkendt afrensning udarbejdes kvalitetssikringsrapport. |